Rekrutteringskampagne for it- og managementvirksomheden Capgemini

Capgemini Danmark er en afdeling af en international konsulentvirksomhed, som vi har arbejdet med i mange år. I opgangs-tider er rekruttering et fokusområde i it-branchen, og markering af behovet for at søge nye medarbejdere er i sig selv et dynamisk signal.

 

Eksemplerne her er fra 2007 og således ikke dugfriske, men dog eksemplariske for arbejdet med en international virksomhed i dag: Konceptet kom fra koncernens hovedkvarter i Paris, men vi arbejdede videre med det, så det kunne give god mening i en dansk kontekst.

 

Temaet er "Alone vs. together", alene er du talentfuld, sammen med os er du succesfuld. Vi udtænkte en række motiver ud fra temaet og brugte dem i de medier, som på det tidspunkt var relevante til rekruttering: avisannoncer, webbannere, posters, intern kommunikation, info-kit til ansøgere osv.