Har du ikke et bureau, eller leder du efter et nyt?

Der findes et utal af virksomheder, som arbejder med kommunikation, design og reklame i alle mulige specialer. Men det er altid mennesker, der udfører arbejdet, og det menneskelige aspekt er vigtigt: Det er en meget personlig ting at hyre nogle andre til at stå for udtryk og stil for det, som er grundlaget for din virksomhed.

 

Kemi og tillid er to altafgørende faktorer. Hvis det svinger, så svinger det - og hvis tingene er i orden, så er forholdet i orden. Vi kan ikke planlægge kemien, men vi har mange års erfaring med at håndtere projekter af alle mulige slags, så de er i orden.

 

Vi er en allround kreativ enhed: Vi har ægte, professionel kompetence inden for vores respektive kreative områder, og er der brug for mere komplekse digitale eller mobile løsninger, har vi et godt netværk og ved så godt som altid, hvem der vil kunne lave det.

 

Vi har en god projektkultur og trives ved at gøre ting færdige, så de er i orden og leveret til tiden. Vi lader ikke projekter eller budgetter løbe løbsk. Og vi arbejder ikke ud fra på forhånd definerede skemaer og modeller: Ethvert projekt er unikt og starter i princippet med en ide, som kan skitseres på et stykke papir.

 

Vi er vant til at arbejde med mennesker, som ofte sidder meget langt væk i andre lande, men det er altid rart at starte med et møde i fysisk form. Kontakt os, og lad os mødes.